Nyt projekt til bekæmpelse af antisemitisme starter på Viadrina!

Nyt projekt til bekæmpelse af antisemitisme starter på Viadrina!

Den 16. juli 2025 blev projektet "Seing Antisemitism Through Law" (SATL) officielt præsenteret på European University Viadrina. Dette ambitiøse projekt er finansieret af German Research Foundation (DFG) og har til formål at analysere den juridiske kamp mod antisemitisme i Tyskland, Frankrig, Polen, Storbritannien og Ukraine siden 1945. Det ledes af et team af erfarne forskere, bestående af Dr. Reut Paz, Prof. Dr. Thilo Marauhn og Prof. Dr. Benjamin Lahusen.

Et centralt element i projektet er oprettelsen af ​​en database, der omfatter næsten 1.500 dokumenterede tilfælde af antisemitisme fra de nævnte lande. Nyt i den nuværende forskningsfase er inddragelsen af ​​retssager fra Ukraine, hvilket giver særlige udfordringer i betragtning af den igangværende krig. Dr. Reut Paz forklarer også, at adgang til mange retsakter ofte er vanskelig, fordi mange dokumenter er blokeret.

Mål og udfordringer for antisemitismeforskning

SATL-projektet udgør en definitionsmæssig udfordring, da antisemitisme ikke kun er et juridisk, men også et socialt fænomen. Der blev udviklet en separat definition, der omfatter fire kategorier: Israel-relateret antisemitisme, religiøs antisemitisme, historisk antisemitisme og konspiratorisk antisemitisme. Brugen af ​​definitionen af ​​International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) blev bevidst udelukket, da den blev anset for at være for ny og kontroversiel.

Forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMFTR), som fremmer forskningsprojekter til bekæmpelse af antisemitisme i Tyskland og Europa, forfølger lignende mål. Finansieringen har til formål at uddybe forståelsen af ​​antisemitisme og styrke rettighederne for dem, der lider af antisemitiske hændelser. I den første finansieringsfase blev der nedsat ti forskergrupper til at beskæftige sig med emner som forebyggelse af antisemitisme i uddannelsessektoren og den juridiske håndtering af antisemitiske hændelser.

Forskningsresultater og sociale implikationer

Ifølge undersøgelser varierer antisemitiske holdninger i forskellige lande; I Tyskland og Frankrig var enigheden med antisemitiske stereotyper omkring 16 til 17 procent mellem 2016 og 2018. Det slående er modsætningen mellem faldende meningsmålingstal om antisemitisme og en stigning i antisemitiske forbrydelser, især i det højreradikale miljø. Eksperter beskriver denne stigning som et syndrom af et behov for simple forklaringer af verden og selvsikkerhed.

Antisemitismens kompleksitet diskuteres også i forskningen. Samfundsforskeren Theodor W. Adorno beskrev antisemitisme i 1950'erne som "rygtet om jøderne". Nyere undersøgelser gør det klart, at antisemitisme ikke kun er forankret i gamle fordomme, men er formet af social dynamik og skiftende opfattelser. Indflydelsen af ​​social radikalisering, især på internettet, kan ses som en drivkraft for genopblussen af ​​antisemitiske følelser.

I lyset af det stigende antal antisemitiske hændelser opstår spørgsmålet om socialt ansvar: Kampen mod antisemitisme er ikke kun retsstatens opgave, men også civilsamfundets og videnskabens opgave. Disse kombinerede indsatser er afgørende for at styrke det jødiske liv i Tyskland og Europa og for at beskytte forskellige identiteter.

Sammenfattende viser igangværende forskning på dette område, at antisemitisme er et komplekst og dynamisk fænomen, som også skal adresseres gennem politisk og social handling. De kommende år vil være afgørende for at gøre fremskridt med at forstå og bekæmpe antisemitisme.

Det Europæiske Universitet Viadrina rapporterer, at...

BMBF fremhæver, at...

Deltagelsesportal går til…