Workshop om transatlantisk historie: Et kig på slaveri og kvinders rettigheder!

Workshop om transatlantisk historie: Et kig på slaveri og kvinders rettigheder!

Den 11. og 12. september 2025 fandt workshoppen "Transversal Thinking and Acting" sted på Viadrina i Frankfurt (Oder). Arrangementet var organiseret af PD Dr. Andrea Gremels og Norah El Gammal og havde til formål at diskutere den transatlantiske historie om slaveri på tværs af faglige og geografiske grænser. Deltagere fra områderne litteraturvidenskab, filosofi, statskundskab, etnologi og historie gik sammen for at udvikle et differentieret perspektiv på emnet. Et særligt fokus var på produktiviteten af ​​kulturstudieteorier fra det globale syd, som ofte negligeres i eurocentrisk historieskrivning.

Workshoppen gav plads til intensive diskussioner om eurocentriske og nationalistiske perspektiver i historieskrivning. Prof. Dr. Ottmar Ette talte om Anton Wilhelm Amo, den første kendte sorte filosof i Tyskland, og hans manglende doktorafhandling. Denne forbindelse skabte en forbindelse til aktuelle diskussioner om kolonialisme og slaveri i Tyskland, som blev udløst efter George Floyds død og Black Lives Matter-protesterne. I august 2023 blev "Mohrenstraße" i Berlin for eksempel omdøbt til "Anton-Wilhelm-Amo-Straße", et skridt, der signalerer igangværende konfrontationer med den koloniale fortid.

Tværfaglige perspektiver

Norah El Gammal adresserede historierne om kvindelige slaver og repræsentation gennem litterære repræsentationer. Dr. Anka Steffen rapporterede om det ødelagte Warszawa-arkiv, som kunne have givet vigtige oplysninger om polske legionærer under den haitiske revolution. Disse debatter understregede behovet for tværfaglig udveksling, hvilket Andrea Gremels fremhævede som en styrke ved workshoppen. Dr. Sinah Kloß reflekterede over magtforhold i sin feltforskning i Surinam og udvidede dermed omfanget af diskussionen til at omfatte globale perspektiver.

Et panel om sukker fremhævede sammenhængen mellem historie og økonomi. Gremels præsenterede sin forskning om Fernando Ortiz og sukkerproduktionens symbolske betydning for slaveri. Prof. Dr. Klaus Weber talte om de globale sammenhænge i sukkerdyrkningen i det 19. århundrede, som ikke kun havde økonomiske, men også sociale effekter. Workshoppen blev afsluttet med en filmdiskussion med Manthia Diawara om hans film "Édouard Glissant: One World in Relation", som diskuterede udvekslingsforhold mellem Afrika og Caribien.

Slavehandelen og dens virkninger

Diskussionen om transatlantisk slaveri sidder i sammenhæng med en bredere debat om kolonihandel og dens indvirkning. I Centraleuropa, især i 1700-tallet, steg efterspørgslen efter koloniprodukter som sukker og kaffe kraftigt. Disse produkter tegnede sig for over 60 % af Hamborgs samlede oversøiske import, hvilket viser den type handelsstrømme, der karakteriserede samfund på det tidspunkt. Dyrkning i de amerikanske kolonier ekspanderede massivt, hvilket igen førte til en langsom stigning i produktiviteten i Europa. Historikere undersøger tyske og schweiziske handlendes rolle i slavehandelen, hvilket havde en positiv indvirkning på deres velstand.

Friedrich Romberg er en nøglefigur i historien om den tyske slavehandel. Efter at have emigreret til Bruxelles tjente han på sin handel med tekstiler og erhvervede et transitprivilegium i 1766. I 1782 begyndte Romberg at være aktivt involveret i slavehandelen og byggede et af de største rederier i Bordeaux. Hans forretning, som i høj grad var afhængig af sukker- og slavehandel, led massive tab på grund af slaveoprøret i 1791 i St. Domingo. Rombergs historie illustrerer den komplekse involvering af tyske handlende i slavehandelen og viser de dybe økonomiske og sociale konsekvenser af disse praksisser.

Diskussionen på workshoppen og de tilhørende historiske analyser er en del af en større social proces i Tyskland. Det er påtrængende nødvendigt at forholde sig kritisk til sin egen koloniale fortid for at sætte spørgsmålstegn ved og bearbejde rodfæstede fortællinger. Denne debat omfatter også forskellige slavehandelspraksis fra andre kulturer, som ofte ikke behandles tilstrækkeligt i den aktuelle debat. Historikere efterlyser et nuanceret syn på denne komplekse historie, der går ud over det eurocentriske perspektiv og inkluderer det globale syd.