EU planlægger et strengere tilbagesendelsesdirektiv: baggrund og konsekvenser!

EU planlægger et strengere tilbagesendelsesdirektiv: baggrund og konsekvenser!

I marts 2025 fremlagde Europa-Kommissionen et udkast til et nyt EU-tilbagesendelsesdirektiv, der har til formål at fremskynde udvisninger af afviste asylansøgere. Ifølge detaljerne i uni-goettingen.de Direktivet bygger i høj grad på de seneste års tyske tilbagesendelsespolitik. De planlagte tiltag har til formål at skabe en ensartet løsning for alle EU-medlemslande og er baseret på "Ordered Return Act" fra 2019 i Tyskland.

Det, der er særligt eksplosivt, er intentionen om at forlænge varetægtsfængslingen i afventning af udvisning til op til 24 måneder, som i dag regelmæssigt er begrænset til maksimalt 12 måneder. Det har skabt bekymring i den politiske debat. Kritikere frygter øget tilbageholdelse af flygtninge og migranter, som allerede er i en usikker situation. I Tyskland steg antallet af udvisninger i 2024 med 22 % i forhold til året før, mens antallet af asylansøgninger faldt med en tredjedel, da zdf.de rapporteret.

Effektivitet af returneringspolitikker

Et forskerhold fra universitetet i Göttingen har nu offentliggjort et faktatjek på returpolitikkerne og er kommet til den konklusion, at de er ineffektive i deres nuværende form. Projektleder Prof. Dr. Sabine Hess understreger, at langsigtede opholdsrettigheder ville være langt mere effektive. Disse kunne ikke kun mindske stressen for migranter, men også reducere myndighedernes brug af ressourcer. Deres analyse viser, at tilbagesendelsespolitikker siden 2015 ikke blot ikke fører til større sikkerhed, men også kan kriminalisere fattigdom.

En central tese fra Göttingen-forskerne er, at bureaukratiske forpligtelser ofte fører til kriminalitetsspiraler. De strenge regler og sanktioner bør derfor overvåges nærmere for at øge presset på migranter.

Returprocedure

Ud over juridiske tilpasninger er der også diskussion om oprettelse af tilbagesendelsescentre i tredjelande. Disse har til formål at gøre det muligt for afviste asylansøgere at blive returneret hurtigere. Albanien-modellen bruges som eksempel, hvor asylprocedurer finder sted i udlandet, men tilbagevenden til tredjelande først bør finde sted, efter at de er afsluttet. En afvist asylansøger i Østrig ville derfor ikke kunne indlede en ny procedure i Tyskland, men ville blive udvist til det sted, hvor han oprindeligt søgte asyl.

Forslaget bliver dog set kritisk af eksperter. Det er stadig uklart, hvilke tredjelande der ville være villige til at acceptere afviste asylansøgere. Muligheden for, at udvisninger snart vil kunne finde sted uden familieforbindelser, er også kontroversiel og kan føre til, at endnu flere ender i forvaring i afventning af udvisning.

Udviklingen i EU's migrationspolitik afspejles også i en stigende vilje til at isolere mennesker. EU-rådsformand Charles Michel sagde også, at omkostningerne til fysiske barrierer ved de ydre grænser potentielt kunne dækkes, hvilket kunne sætte gang i en debat om legitimiteten af ​​sådanne foranstaltninger.

Den nuværende situation viser også ulige behandling af flygtninge. Mens folk fra Irak, Syrien og Afghanistan bliver afspærret gennem øgede foranstaltninger, viser EU meget mere solidaritet over for ukrainske krigsflygtninge. Pushbacks, det vil sige voldelige afvisninger af asylansøgere, er blevet observeret i nogle EU-stater, hvilket er i strid med EU-lovgivningen og Genève-flygtningekonventionen. Yderligere analyser om disse emner kan findes på europaimlehr.de.