Alarmerende stigning i multiresistente bakterier: Eksperter slår alarm!

Alarmerende stigning i multiresistente bakterier: Eksperter slår alarm!

I 2024 registrerede det nationale referencecenter (NRZ) for gramnegative hospitalspatogener ved Ruhr-universitetet i Bochum en alarmerende stigning i multiresistente bakterieprøver. Over 10.000 prøver blev analyseret, og andelen af ​​prøver indeholdende carbapenemaser steg til 61,1 procent. Det er en markant stigning i forhold til 43,9 procent for tre år siden. Carbapenemaser er specielle enzymer, der væsentligt kan reducere effektiviteten af ​​de vigtige reserveantibiotika, carbapenemerne. Dr. Niels Pfennigwerth fra NRZ understreger behovet for intensiveret overvågning for at modvirke denne truende udvikling. Denne årsrapport blev offentliggjort den 15. maj 2025 i Robert Koch Institutes epidemiologiske bulletin og kaster lys over den voksende udfordring med multiresistente patogener i medicinsk behandling.

Multiresistente patogener, der primært dukker op på hospitaler, er blevet en alvorlig trussel mod patienters liv, efterhånden som tilgængelige behandlingsmuligheder fortsætter med at falde. Personer med et svækket immunsystem, ældre mennesker, kræftpatienter i kemoterapi og organtransplanterede er særligt udsatte. Selv børn med et umodent immunsystem er ikke sikre mod patogene bakterier. Ifølge det Robert Koch Instituttet Enhver brug af antibiotika forværrer situationen, da følsomme bakterier bliver dræbt, mens de resistente overlever og formerer sig.

Global trussel om antibiotikaresistens

Den globale virkning af antibiotikaresistens repræsenterer en af ​​de største sundhedsudfordringer på verdensplan. WHO advarer om, at resistente bakterier forårsager over en million dødsfald hvert år. I Europa er omkring 35.000 dødsfald om året en del af denne triste balance. Prognoser tyder på, at mere end 39 millioner mennesker kan dø som følge af antibiotika-resistente bakterier i 2050. Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO's generalsekretær, understreger, at resistente bakterier kan underminere medicinske fremskridt. De daglige nyheder rapporterer, at resistens præsenterer sig selv som en naturlig tilpasningsproces, der fremskyndes af uhensigtsmæssig brug af antibiotika.

For at modvirke resistens efterlyser eksperter ansvarlig brug af antibiotika. I Tyskland er der mangler i antibiotikaordination på ikke-universitetshospitaler. Universitetshospitalerne har derimod etableret tiltag som Antibiotic Stewardship (ABS) for at optimere brugen af ​​antibiotika. Dette omfatter detaljeret diagnostik, udvælgelse af det passende antibiotikum og justering af behandlingens varighed og dosering. Som eksempler kan nævnes Charité i Berlin, som også følger ABS-konceptet.

Offentlig opmærksomhed og forebyggelse

Et centralt problem er fortsat den lave offentlige bevidsthed om forskellen mellem bakterielle og virale infektioner. Næsten halvdelen af ​​europæerne er ikke informeret om, at antibiotika kun hjælper mod bakterier. Det er derfor vigtigt at uddanne patienterne og pointere, at vaccinationer mod sygdomme som difteri og stivkrampe kan reducere behovet for antibiotika. Der investeres i stigende grad i udvikling af nye antibiotika og alternative behandlingsmuligheder for at modvirke det stadigt voksende problem med antibiotikaresistens.