AI i retshåndhævelse: Muligheder, risici og fremtiden i udsigt!

AI i retshåndhævelse: Muligheder, risici og fremtiden i udsigt!

Brugen af ​​kunstig intelligens (AI) i retshåndhævelse er fokus for en intensiv debat, der fandt sted den 6. og 7. marts 2025 på både Saarland University og Strasbourg. Denne konference samlede 26 internationale unge forskere fra jura og datalogi for at diskutere fremskridt inden for AI-teknologi og de tilknyttede privatlivsudfordringer. Højt uni-saarland.de Forskellige teknologier blev dækket, herunder VR-briller, ansigtsgenkendelse, AI-baserede chats og grænsekontrol.

Et centralt mål for konferencen var at belyse mulighederne og risiciene ved at bruge AI. Der blev lagt særlig vægt på indvirkningen på menneskerettighederne og retten til en retfærdig rettergang. Med hensyn til den nyeste teknologi blev udfordringer stillet af AI-assisterede oversættere, billedgenkendelse og rekonstruktioner af virtuelle gerningssteder diskuteret. Disse emner fremhæver kompleksiteten af ​​AI-integrationer i den juridiske industri.

Forskellige perspektiver og spørgsmål

Arrangementet var arrangeret af Maria Gahn og Yamina Bouadi, støttet af andre akademiske storheder såsom professor Dominik Brodowski og professor Juliette Lelieur. Målet var at fremme udveksling mellem unge videnskabsmænd og praktikere på tværs af discipliner og forskellige juridiske systemer. Deltagerne omfattede eksperter fra organisationer som UNESCO, den offentlige anklagemyndighed i Saarbrücken og den franske Gendarmerie Nationale.

I forbindelse med konferencen blev vigtige emner behandlet, som allerede var diskuteret i rapporten BfDI blev behandlet. Rapporten analyserede kommentarer modtaget i en høringsperiode mellem den 30. september og den 17. december 2021. Behovet for en bred offentlig debat om brugen af ​​kunstig intelligens i retshåndhævelse blev anset for væsentligt af de fleste deltagere.

Lovbestemmelser og databeskyttelse

Særligt bemærkelsesværdigt var bekymringer om overdreven regulering. Deltagerne gik ind for en differentieret tilgang til kunstig intelligens og behovet for specifikke lovbestemmelser, især når det kommer til automatiseret beslutningstagning. Overholdelse af databeskyttelsesprincipper blev fremhævet som et grundlæggende krav for brugen af ​​kunstig intelligens. Mange deltagere efterlyste en revision af disse principper for at sikre, at de opfylder behovene for nye teknologier.

Et andet nøglepunkt var forklarligheden af ​​AI-systemer. Drøftelserne gjorde det klart, at utilstrækkelige data kan føre til forkerte beslutninger. Gennemsigtighed i databehandling er fortsat en udfordring, der skal løses for at øge tilliden til AI-drevne systemer. Brugen af ​​kunstig intelligens til at analysere følelser blev betragtet som særligt problematisk, fordi det kunne påvirke kerneområdet i privatlivet.

BfDI-rapporten konkluderede, at grundlæggende spørgsmål om brugen af ​​kunstig intelligens i retshåndhævelse stadig er åbne. Behovet for lovgivning, der skaber en juridisk ramme for brugen af ​​kunstig intelligens, blev tydeligt fremhævet. Det er håbet, at diskussionerne på konferencen og resultaterne af høringsprocessen vil bidrage til at fremme klar og ansvarlig brug af kunstig intelligens i retshåndhævelsen.