Verdensordenens fremtid: Eksperter diskuterer magtskift og nye udfordringer

Verdensordenens fremtid: Eksperter diskuterer magtskift og nye udfordringer

Verdensordenen er i en omvæltningstilstand, der er præget af dybtgående geopolitiske ændringer. Universitetet i Erfurt, Thüringens delstatsparlament og mediegruppen Funke fortsætter deres fælles forelæsningsrække i sommersemesteret 2025 for at analysere denne udvikling. Emnet er: "Future of the world order in face of global developments" og fokuserer især på Vestens indflydelse. Den første begivenhed finder sted den 10. juni klokken 18.15, når Julia Friedlander, administrerende direktør for Atlantic Bridge e.V., åbner emnet med sit foredrag "Renegotiation of the World Order: The Role of the West". Denne begivenhed ses som en af ​​de vigtige platforme til at diskutere de vidtrækkende konsekvenser af Ukraine-konflikten og Vestens faldende magt. Adgangen starter kl. og adgang er gratis; Tilmelding anbefales kl thueringer- Allgemeine.de/ringvorlesung.de.

Ruslands krig mod Ukraine fremhæver de udfordringer, det internationale samfund står over for. Europæiske og amerikanske interesser er faldende, mens lande som Kina og Indien råber efter mere indflydelse. Dette tektoniske skift i magtforhold væk fra Atlanterhavet og mod Indo-Stillehavet signalerer en ny fase i den globale orden. Indo-Pacific, som indeholder 60 procent af verdens befolkning og globale produkt, ses i stigende grad som et geopolitisk centrum. "Pax Americana" - det amerikanske hegemoniske system - er til diskussion, da USA i stigende grad fokuserer på konkurrencen med Kina.

Global indflydelse og geopolitiske tendenser

USA's tilbagetrækning fra konflikter i Mellemøsten og Europa fører til en strategisk revurdering. Dette giver USA mulighed for at frigøre ressourcer til at konkurrere med Kina. I denne "GZero World", hvor der mangler en stabil global orden, skubbes økonomiske fordele i baggrunden, og geopolitiske interesser bliver vigtigere. Samtidig kræver Rusland, der opfatter vestlige sanktioner som en "stormagtsskat", mere indflydelse og er villig til at acceptere økonomiske ulemper.

De geopolitiske skift påvirker ikke kun magtbalancen mellem stater, men har også vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser. Ukraine-konflikten har ført til sultkriser i Afrika, da vigtige fødevareleverandører svigter. Samtidig står EU over for udfordringer, såsom Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP), der fungerer som en vigtig frihandelszone. I denne sammenhæng har EU svært ved at ratificere handelsaftaler, hvilket kan påvirke konkurrenceevnen yderligere.

Teknologiske innovationer og sociale omvæltninger

Udviklingen i 2025 kan beskrives som et vendepunkt mellem fragmentering og jagten på nye organisationsstrukturer. Voksende usikkerhed, påvirket af økonomisk ustabilitet, migration og klimakriser, er blevet en ny normal. I en verden præget af fragmenterede magtstrukturer og konfronterende multipolaritet er Ukraine-krigen fortsat en central kilde til konflikt. På trods af internationale bestræbelser er fremtiden fortsat usikker, da geopolitiske tendenser fortsætter med at eskalere, og samfundene selv står over for polarisering og konflikter om værdier og identitet.

De udfordringer, som verden står over for, kræver en intensiv debat om internationale relationer og sikkerhedspolitik. Aspekter som Kinas aggressive territoriale krav og potentialet for eskalering i Mellemøsten rejser spørgsmål, som vil blive diskuteret i forelæsningsrækken. Dr. Alexander Dubowy's analyser fokuserer på behovet for at finde nye svar på gamle problemer, da Europa stræber efter sin strategiske autonomi og uafhængige handlekraft. At skabe holdbare løsninger er ikke kun en politisk udfordring, men også en social nødvendighed for at kunne klare de igangværende omvæltninger.

Disse strømninger og deres indflydelse på den internationale orden kræver absolut kollektiv refleksion og diskussion, som ikke kun skal ledes af akademiske institutioner, men af ​​samfundet som helhed.