Fordomme mod flygtninge: Hvorfor ukrainere har det bedre end arabere

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Sociolog Martin Ulrich analyserer, hvordan østrigerne ser forskelligt på flygtninge fra forskellige kulturer.

Soziologe Martin Ulrich analysiert, wie Österreicher Geflüchtete aus verschiedenen Kulturkreisen unterschiedlich betrachten.
Sociolog Martin Ulrich analyserer, hvordan østrigerne ser forskelligt på flygtninge fra forskellige kulturer.

Fordomme mod flygtninge: Hvorfor ukrainere har det bedre end arabere

En aktuel analyse viser, at billedet af flygtninge med forskellig kulturel baggrund i Østrig varierer meget. Ifølge sociolog Martin Ulrich bliver folk fra den arabisk-afghanske region betragtet meget mere kritisk end dem, der flygtede fra krigen i Ukraine. Disse resultater blev offentliggjort i det østrigske Journal of Sociology og er baseret på "Values ​​​​in Crisis Panel" udført under Corona-pandemien. Resultaterne giver vigtig indsigt i de forskellige opfattelser af dem, der søger beskyttelse.

I forbindelse med Ukraine-krisen, som begyndte med den russiske angrebskrig i februar 2024, flygtede omkring 6,4 millioner ukrainere til Europa i marts 2025. Denne flygtningebevægelse repræsenterer den tredje store migration siden 2015, efter flygtningebevægelserne fra Syrien og Afghanistan. Der er dog en stærkt polariseret mening i samfundet om de forskellige grupper af flygtninge.

Sociale opfattelser og fordomme

Ulrichs undersøgelse fremhæver, at 58 % af de adspurgte mener, at den østrigske stats generøsitet i ukrainske asylansøgninger kan vurderes positivt eller neutralt. I modsætning hertil er 73 % af synspunkterne om arabiske afghanske flygtninge kritiske, med den overbevisning, at staten ikke bør være generøs. Disse forskellige opfattelser er udtryk for sociale fordomme mod flygtninge.

Interessant nok mener omkring 60 % af de adspurgte ikke, at ukrainere modtager for mange penge fra staten, mens 62 % mener, at arabisk-afghanske flygtninge gør. Dette tyder på, at stereotyper om kriminalitet og vold, der er stærkt forbundet med den arabisk-afghanske gruppe, har en betydelig indflydelse på den offentlige mening.

Aktuelle tal om asylansøgninger

Asylstatistikken i Østrig viser, at der i alt blev indgivet 59.157 asylansøgninger af flygtninge i 2023. De vigtigste oprindelseslande er Syrien, Afghanistan og Tyrkiet. Af de 31.362 afgørelser om indledende ansøgninger var omkring 55 % positive, mens 45 % blev afvist. Blandt de mest succesfulde ansøgninger er dem fra statsløse flygtninge og fra Yemen.

Det, der er relevant for immigrationssammenhæng, er, at der i alt boede 2.327.064 immigranter i Østrig i 2024. Det svarer til cirka 25,5 % af den samlede befolkning. Det slående er, at disse tal omfatter alle fastboende i landet, som er født i et andet land, men ikke inkluderer asylansøgere.

Et kig på EU's migrationsdynamik

I den bredere europæiske sammenhæng er Eurostat-tallene lysende. I 2021 ankom 2,3 millioner indvandrere fra ikke-EU-lande til EU, en stigning på næsten 18 % i forhold til året før. Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig var de mest populære destinationslande for immigranter i 2021. Disse fire lande repræsenterede 60 % af alle nyankomne til EU.

Udfordringerne og den sociale dynamik forbundet med immigration er fortsat komplekse. De forskellige opfattelser af forskellige flygtningegrupper såsom arabisk-afghanske og ukrainske flygtninge illustrerer ikke kun sociale spændinger, men også behovet for interkulturel dialog for at fremme solidaritet og forståelse i samfundet.